|
Tilmelding kan ske enten ved henvendelse på bureauet pr. telefon eller pr. brev. Uanset tilmeldingsform skal depositum pålydende kr. 500-2000 kr. pr. pers indbetales senest 8 dage efter bestilling. Tilmelding er ikke bindende for os før depositum er indbetalt. Ved indbetaling af depositum bekræfter kunden, at rejsebetingelserne er modtaget og accepteret. Restbeløbet skal, uden påkrav, være indbetalt senest 28 dage før afrejse. Indbetaling sker via bankoverførsel til konto: 9877 - 514 560 9927 Husk at anføre klubnavn, destination og afrejsedato ved alle indbetalinger.
Afbestillingsforsikring (i forbindelse med sygdom) Kunden kan, i forbindelse med sygdom eller lignende, sikre sig tilbagebetaling af det indbetalte beløb - ved at tegne afbestillingsforsikring hos Europæiske rejseforsikring (til en pris der svarer til 5 % af totalbeløbet). Forsikringen dækker, når sikrede ikke kan påbegynde rejsen p.gr af død eller akut sygdom-/tilskadekomst, som kræver hospitalsindlæggelse, lægeordineret sengeleje eller det der kan sidestilles hermed hos sikrede eller dennes : a) Ægtefælle eller samlever(ske) b) Forældre eller svigerforældre c) Børn eller børnebørn d) Søskende e) Bedsteforældre under 75 år f) Rejseledsager
Øvrige forsikringsbetingelser i henhold til Europæiske Rejsebetingelser nr. 263 B for Afbestillingsforsikring ved sygdom mv. fremsendes med bekræftelse. Der gøres opmærksom på, at ved afbestilling på en grupperejse - reguleres prisen automatisk for de øvrige deltagere. Kunden kan overdrage pakkerejsen til enhver, der opfylder alle nødvendige betingelser for at deltage i pakkerejsen, såfremt arrangøren eller formidleren underrettes om overdragelsen i rimelig tid inden rejsens begyndelse. Kunderne hæfter solidarisk for betaling af et eventuelt restbeløb og eventuelle omkostninger, der følger overdragelsen.
Kundens afbestilling af rejsen. 1. Ved afbestilling indtil 30 dage før afrejsen tilbageholdes depositum. 2. Ved afbestilling 30-15 dage før afrejse tilbageholdes 25 % af totalbeløbet + depositum. 3. Ved afbestilling 14-2 dage før afrejsen, tilbageholdes 50 % af totalbeløbet + depositum.. 4. Ved afbestilling senere end 48 timer før afrejse - tilbageholdes det fuldt indbetalte beløb svarende til rejsens pris.. 5. Rejsens pris er beregnet ud fra et bestemt antal personer, hvilket bevirker at hvis en deltager på en grupperejse, flerpersoners lejlighed eller lignende afbestiller, så rabat bortfalder , reguleres prisen automatisk for de øvrige.
Rejsedeltagere, der ikke møder rettidigt på det af SportConcept fastsatte afgangssted, eller har mangelfuldt/ugyldigt pas mv. og derfor ikke kan deltage, vil ikke kunne opnå nogen tilbagebetaling af det indbetalte beløb. "Kunden kan endvidere afbestille en pakkerejse, hvis der inden for et tidsrum af 14 dage før pakkerejsens påbegyndelse på rejsemålet eller i umiddelbar nærhed af dette, forekommer krigshandlinger, naturkatastrofer, livsfarlige smitsomme sygdomme eller andre hermed ligestillede begivenheder. Kunden har i så fald krav på tilbagebetaling af samtlige beløb, der er betalt i henhold til aftalen.
Almindelige forhold. Henstillinger fra rejseleder/ hotellet etc. skal følges af deltagerne. Efterkommes de ikke, kan der i særlige tilfælde blive tale om udelukkelse fra selskabet. I sådanne tilfælde kan der ikke på nogen måde rejses krav om erstatning af nogen art, ligesom omkostninger til hjemtransport er for egen regning. Rejsedeltagerne er selv ansvarlige for overholdelse af hotellernes ordensregler og myndighedernes fastsatte love og bestemmelse.
Aflysninger, pris og programændringer. Aflysning af en rejse kan finde sted, hvis forhold uden for arrangørens kontrol gør det nødvendigt. Normalt sker aflysning med 14 dages varsel. Ud over tilbagebetalingen af det indbetalte beløb vil rejsedeltageren ikke herved kunne påregne nogen godtgørelse.
Bureauet forbeholder sig ret til prisreguleringer som følge af valutaændringer, stigende transportudgifter, skatter og afgifter, olietillæg etc.. "Arrangøren kan kun forhøje den aftalte pris for pakkerejsen som følge af ændringer i: 1. Transportomkostninger, herunder brændstofpriser. 2. Skatter, afgifter eller gebyrer for visse tjenesteydelser såsom lufthavns-, havne-, landings- eller startafgifter eller 3. Valutakurser som er anvendt efter beregningen af den pågældende pakkerejse (primo september 2004).
Såfremt forhold, der ligger uden for arrangørens kontrol, bevirker programændringer, fx. ændring af rejserute, ændring til andet hotel af samme standard etc, vil arrangøren på bedst mulige måde forsøge at afhjælpe disse ændringer til så ringe gene for kunden som muligt.
Aflysning på grund af force majeure. (katastrofe, strejke, optøjer, krigshandlinger eller lign . forhold) SportConcept kan aflyse en rejse på grund af force majeure. SportConcept er da forpligtet til straks at underrette de tilmeldte. "Lider kunden tab som følge af, at arrangøren ikke kan opfylde de aftalte vilkår, eller som følge af pakkerejsens aflysning, har kunden krav på erstatning fra arrangøren, medmindre; 4) aflysningen eller den manglende opfyldelse skyldes udefra kommende omstændigheder, som arrangøren eller nogen arrangøren er ansvarlig for ikke med passende omhyggelighed, kunne have forudset ved aftalens indgåelse eller have undgået eller afbødet." Det indbetalte beløb vil ubeskåret blive tilbagebetalt, derudover tilkommer der ikke rejsedeltageren nogen erstatning.
Ansvar Bureauet påtager sig intet ansvar for ændringer, forsinkelser, etc. der er en følge af aftalebrud, trafikforhold/uheld eller andre forhold, som bureauet er uden indflydelse på. Eventuelle ekstraudgifter som følge heraf, påhviler rejsedeltageren, men vil forsøges afhjulpet på bedst mulige måde fra arrangøren. "Sker der skade på kundens person, skal arrangøren hurtigst muligt søge at komme kunden til undsætning". REJSEFORSIK-RING KAN TEGNES I BUREAUET. Træningsbaner/tider. Inden afrejse sendes udførligt program over træningslejren - med beskrivelse af træningstidspunkter, træningskamp etc... Ændringer der måtte ske undervejs, som Idrætsrejser ingen indflydelse har på; bl.a. ændring eller aflysning af træningstider/kampe etc. på grund af fx. vejrlig, vil forsøgt afhjulpet på bedst mulige måde. I sådanne tilfælde forsøger vi altid at finde alternative baner (uden vi dog altid kan give en garanti for, at det lykkes) - dog må lavere standard forventes. Kunden har i disse tilfælde ikke krav på økonomisk kompensation. På grund af højere varmegrader på de fleste af vore destinationer må man ikke altid forvente samme høje banestandard (fodbold) som i Skandinavien.
Reklamationer Vil kunden påberåbe sig en mangel ved pakkerejsen, skal kunden give arrangøren eller formidleren meddelelse herom inden rimelig tid efter, at kunden har opdaget manglen. I modsat fald- eller hvis arrangøren tilbyder at afhjælpe manglen inden for rimelig tid - kan kunden ikke tilkomme nogen form for erstatning. Jvf. § 24 " Erstatningen efter § 22 og 23 kan i aftalen om køb af pakkerejsen begrænses i overensstemmelse med regler i internationale konventioner, som gælder for den mangelfulde del af pakkerejsen".
Udvidet ansvarsforsikring SportConcept Int. er tilsluttet Danmarks Rejsebureau Forenings udvidede ansvarsforsikring hos Europæiske Rejseforsikring A/S, DRF medlems nr. A0079.
I øvrigt. Henvises til "Lov om pakkerejse, Lov nr. 471 af 30 juli 1993, gældende pr. 1. oktober 1993. Betingelserne fremsendes ved bestilling/ med bekræftelsen.
Forbehold Der tages forbehold for eventuelle tryk- eller skrivefejl i programmet, samt åbenbare forkerte priser.
|